TILMELD DIG TÅSINGESKOLENS VIRTUELLE INFOMØDE DEN 14. JANUAR 2021 kl. 17.00-18.00


Q & A OM SCIENCELINJEN
Hvad koster det at gå på Sciencelinjen?
Sciencelinjen er en del af den gratis folkeskole. Der kan dog forekomme mindre udgifter i forbindelse med linjens ekskursioner.
Hvornår er der ansøgningsfrist?
Man kan søge om plads på Sciencelinjen til og med onsdag den 3. februar 2021 kl. 12.00. Hent ansøgningsformular nederst på siden.
Hvem står for transport mellem hjem og skole?
Forældrene og elever sørger selv for den daglige transport mellem hjemmet og Tåsingeskolen
NYT: Det vil fra august 2021 være muligt at søge om gratis skolebuskort efter gældende regler, hvis elever i sciencelinjen har mere end 7 km. til skole.
Går der offentlige busser til Tåsingeskolen?
Ja, der kører både by- og skolebusser der kører nær forbi Tåsingeskolen.
Afslutter eleverne deres skoletid med en helt almindelig eksamen?
Ja, alle elever på Sciencelinjen afslutter, som alle andre elever, med folkeskolens afgangseksamen.
Hvad indebærer et skoleskift?
Man har altid ret til at skifte skole. Et skoleskift indebærer et brud med ens nuværende klassekammerater, men til gengæld møder eleven nye kammerater med samme faglige interesser. På Sciencelinjen vil lærerne gøre meget ud af at ryste klassen sammen bl.a. via en socialt anlagt introtur.
Hvordan transporterer eleven sig rundt i løbet af skoledagen?
Eleven skal have en cykel stående på Tåsingeskolen, således han/hun kan cykle ud til ungdomsuddannelsesstederne eller virksomhederne.
Skal eleven medbringe egen computer?
Ja, alle elever skal som udgangspunkt medbringe egen computer, alternativt kan lånes af skolen.
Er der en madordning på Tåsingeskolen?
Ja, Tåsingeskolen har en madordning hos ABC Skolemad, hvor man via abcskolemad.dk kan bestille mad hver dag. Man opretter en profil, bestiller senest kl. 8.00 om morgenen, og så leveres maden, så den er klar til spisepausen. Der gives ikke mulighed for at købe mad i de nærliggende butikker.
Hvor foregår undervisningen på Tåsingeskolen?
Sciencelinjen får deres eget lokale placeret i Tåsingeskolens udskoling. Derudover er der indrettet to faglokaler, som er særligt indrettet til at understøtte det naturfaglige område. Tåsingeskolen er i øvrigt placeret i naturskønne områder med nem adgang til skov, strand og vand.
Kan mit barn få fransk på Tåsingeskolen?
Nej, som udgangspunkt kan dette ikke lade sig gøre. Erfaringen fortæller os, at det ikke er noget problem for en elev at skifte over til tysk. Alternativt må man fortsætte sin franskundervisning i et andet regi.
HUSK VIRTUELT INFOMØDE TORSDAG DEN 14. JANUAR 2021 KL. 17.00 – 18.00
SAMARBEJDSPARTNERE





